Som Alex Lind-Hansen skrev i Debatstafetten i sidste nummer af Ungdomsskolen så befinder vi os i ungdomsskolerne i en ”reformperiode”, hvor vi bruger rigtig meget tid og mange kræfter på at overveje og planlægge, hvordan vi som ungdomsskoler på bedst mulig vis kan blive en endnu mere tydelig og aktiv samarbejdspartner i forhold til Folkeskolen. I nogle øjeblikke kan man få en lyst til at huske sig selv og sine ungdomsskolekolleger på, at det er en reform af Folkeskolen, der er hovedformålet – og ikke nødvendigvis en reform af Ungdomsskolen!!!

Men ingen tvivl: Reformen af Folkeskolen giver Ungdomsskolen en spændende udfordring til at medvirke til at børn og unge opnår en endnu større og bredere læring i deres grundskoleforløb. For mig er det dog vigtigt, at vi husker og fastholder, at vi – via lovgivningen – er blevet ”inviteret” til at være en aktiv medspiller i reformen af Folkeskolen netop i kraft af, at vi kan bidrage med ”noget andet”, ”noget nyt” og ”noget mere” i forhold til det i øvrigt gode arbejde, der dagligt sker i de danske folkeskoler. Som Ungdomsskoleforeningen har udtrykt det, så skal vi ”gøre en god Folkeskole endnu bedre med Ungdomsskolen”.

I Greve Ungdomsskole har vi igennem en årrække bevidst øget vores samarbejde med kommunens folkeskoler bl.a. i form af at tilbyde forskellige MasterClass-kurser til de ældste af folkeskolernes elever. Mens nogle af kurserne har foregået i skoletiden har andre tilbud været i fritiden. Emnerne for de enkelte kurser har i flere tilfælde været på baggrund af ønsker og opfordringer fra folkeskolelærere, der har ønsket at visse af deres elever skulle have en mulighed for ekstra udfordring. På flere af kurserne har eleverne skulle ansøge om optagelse, og elevens folkeskolelærer har – udover en evt. mundtlig opfordring til eleven – på elevens ansøgning skulle skrive en anbefaling af optagelsen. Tilbagemeldinger fra elever og folkeskolelærere har været positive på MasterClass-kurserne, og lærerne har endda givet udtryk for, at de faglige udfordringer og interessen for faget kan ”smitte af” på den øvrige del af klassen, når en elev efter endt kursus deler sine oplevelser med sine klassekammerater.

For en del år siden begyndte vi at tilbyde folkeskolerne dagskurser til klasser på 7.-9. årgang. I samarbejde med det lokale beredskab fik vi udviklet en model for Førstehjælpsundervisning, hvor en lang række af klasser siden da har modtaget en førstehjælpsundervisning på et godt fagligt niveau. Folkeskolelærerne, der har ledsaget deres klasser på dagskurserne, har fremhævet, at når undervisningen foregår på Ungdomsskolen frem for hjemme på skolen, så har det givet en ro omkring undervisningen og en mulighed for faglig fordybelse for eleverne.

På baggrund af stor interesse fra folkeskolerne omkring førstehjælpsundervisningen på Ungdomsskolen, har vi siden udbygget tilbuddene om dagskurser for skoleklasser til også bl.a. at omfatte Seksualundervisning for de ældste klasser. Lærerne fra Folkeskolen giver tydeligt udtryk for, at med hjælp fra Ungdomsskolens Førstehjælpsundervisning samt Seksualundervisning er det lykkedes at hæve det faglige niveau og dermed elevernes læring i 2 af Folkeskolens timeløse fag/obligatoriske emner.

Tilbud til skoleklasser har i Greve Ungdomsskole i seneste sæson tillige omfattet ”Konflikthåndtering”, ”Sig og Vis hvad du mener – in English”, ”Projekt Respekt” og ”Dramakursus”.

I forlængelse af at Greve Ungdomsskole har udfordringen omkring at støtte det lokale FællesElevråd i kommunen, har vi i de sidste par sæsoner tilbudt kommunens folkeskoler forskellige kurser omkring skolernes elevdemokrati. Tilbuddene er lavet i samarbejde med DSE Danske Skolelever, der har mange erfaringer med at fremme elevdemokrati på skolerne. Udover at kurserne, der alle foregår på Ungdomsskolen, støtter den enkelte skoles elevdemokrati, så mener vi også, at dette arbejde i høj grad er med til, at de unge generelt får lyst og evne til aktivt at tage del i et demokratisk samfund.

På baggrund af vores foreløbige erfaringer tror vi på Greve Ungdomsskole, at Ungdomsskolerne kan få en vigtig samarbejdsrolle, når Folkeskolen skal reformeres. Hvis vi i en kommende udvikling kan fastholde centrale ungdomsskoleprincipper som bl.a. det frie lærevalg og omstillingsparathed samt vores anerkendende tilgang og pædagogik overfor unge mennesker, så vil vi have fået en spændende opgave. Så vil Ungdomsskolerne også fremover bl.a. give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber.